af Sitakant Mahápatra
Med indledning af Erik Stinus
— 96 s. Kr. 88,-
— Hinduernes, buddhisternes og de kristnes legender og dogmer indgår i Mahápatras digte. De ironiske pointer udspringer af en vægring ved at godtage såvel religionernes verdensbillede som en livsform der ingen grænser kender for den tekniske formåen, men sætter grænser for menneskets. Hans digte kan samtidig være oprørte og i ligevægt, fulde af både patos og munterhed, kærligheden og frygten for døden er nære naboer og drømmen omtrent så virkelig som historiens virkelighed. Digtene giver os mere end glimt af livet i landsbyer, billeder af kamp, håb, lystighed, skuffelse og ”ældgammel sorg”. Sommetider er digteren en af mængden, til andre tider, i overensstemmelse med sin faktiske rolle, den politiske aktør som bliver tilskuer. Han stiller spørgsmål som hvem er vi, hvad er meningen med vore kroppes, hoveders bevægelse i Universets og Evighedens store dans?
Ovs: Erik Stinus