Min tvungne skoleferie

Min tvungne skoleferie

Af Kateryna Yehorushkina

Illustreret af Sofia Avdeeva

Oversat af Xenia Frost Fitisova.

52 s. Kr. 238,00 *)

— Dette er en piges dagbog fra de første uger efter invasionen af Ukraine. Vira fortæller enkelt og nøgternt om hvordan hun og hendes familie må klare sig i husets kælder sammen med andre beboere. Nogle af Viras venner er flygtet til udlandet, og skolen er lukket. Hun synes at hun selv må være en slags flygtning da hun ikke tør gå op til sit værelse på 14. sal og er bange for nye bombarde­menter. Da elektriciteten, varmen og vandet forsvinder, rejser Vira med sin mor og lillebror til en mere sikker by, mens hendes far bliver tilbage for at hjælpe deres naboer. Her kan hun få online undervisning og endelig tage den usynlige rygsæk af som hun har båret siden krigen begyndte.

Bogen indeholder også den ukrainske originaltekst, inkl. forslag til bearbejdelse af sorg og angst. Також з українським текстом

Kateryna Yehorushkina er forfatter, eventyr-terapeut, medlem af PEN, den ukrainske forfatter­forening og den ukrainske forening for kunst­terapi. Hun har skrevet næsten tyve bøger, hvoraf flere er oversat til andre sprog, og hendes tekster er inkluderet i skolebøger. Hun har her fortalt om bl.a. sit arbejde med bogen og intentionerne bag den:
https://media.zagoriy.foundation/en/velyka-istoriya/my-forced-vacation-how-a-childrens-book-helps-survive-the-war/

Sofia Avdeeva er en ung kunststuderende i Kharkiv.

*) Forlaget tilbyder ukrainske og andre foreninger bogen til en særlig lav pris, så de vil kunne sælge den til fordel for deres hjælpearbejde i Ukraine.